Vil du gerne opleve hvad der sker på radiobåndene? På WEBSDR.ORG kan du finde WEB radioer fra hele verden og lytte til radioamatører. Desværre er der for tiden ikke nogle WEB radioer som dækker Danmark.
Radioamatørerne dyrker meget radiosport – også kaldet Contest. Det er kort fortalt konkurrencer mellem radioamatører i hele verden. Det går ud på, at nå at få forbindelse til flest muligt radioamatører i hele verden inden for et nærmere aftalt tidsrum.
Mange radioamatører synes det er spændende selv at bygge radioen. For nybegyndere findes der færdige byggesæt, som man rimelig nemt kan bygge selv.
Send en mail til RJ (snabela)OZ1JPD.dk hvis du vil høre nærmere om denne spændende side af vores hobby. Du kan også møde op i klubhuset en onsdag aften. Vi holder ikke ferielukket, der er altid folk i huset den aften.
Man kan også købe færdige radioer. Det er nu de fleste der benytter den mulighed. Man kan sagtens finde en billig brugt radiostation på Brugtgrej.dk. HUSK – DET ER IKKE TILLADT AT HAVE EN RADIOSENDER, HVIS MAN IKKE HAR EN LICENS. Vær ikke i tvivl om, at de lokale radioamatører sørger for, at dette bliver håndhævet. Så hvis du er ny på området, så start med at købe en brugt radiomodtager – også kaldet Receiver. I vore dage er det nemt at få en sendelicens. Se mere om dette her: Kom godt igang – Experimenterende Danske Radioamatører (edr.dk)
Men uanset hvordan man anskaffer sit grej, så er antennen nok det vigtigste. Heldigvis er det nemt at bygge og opsætte en god radioantenne. Mød op i klubben hvis du ønsker hjælp, der er masser af ekspertise blandt de erfarne radioamatører.